Intro

Som vikar-bruger i VKS har du adgang til:

Du kan besvare alle beskeder du får fra bookerne, og bookerne kan se dine svar i VKS.

VKS app og VKS-vikar giver adgang til de samme funktioner - VKS-vikar benyttes fra browsere på computere, tablets og telefoner - VKS app er designet til at blive benyttet fra telefoner og tablets/IPads.

Skal du benytte VKS app eller VKS-vikar?

Benyt VKS app!

VKS app er nemmest, hurtigst og mest sikker for både bookerne og dig selv.

Du kan benytte VKS-vikar som supplement, fx. hvis du ikke har adgang til din telefon.

De to systemer fungerer fint sammen.

Din adgang til VKS

Klik her for at få installeret VKS app
Nu på AppstoreNu på Google Play

Du kan også gå til Appstore eller Google Play på din telefon og søge efter "VKS app".

Loginside i app

Efter du har installeret VKS app på din telefon skal du logge på VKS.

Hvis du ikke har et password eller har glemt dit password, skal du først oprette et.
Vælg "Jeg har ikke et password" nederst på VKS app's loginside og følg derefter vejledningen på din telefon for at oprette et password.

Anvend herefter dit nye password til at logge ind med VKS app.

Hvis du vil benytte VKS-vikar, så klik her - app.vkshost.dk - og log på som beskrevet herover.

Dit brugernavn og password virker i begge systemer.

Din profil

Tryk på profilbilledet øverst til venstre for at komme til din profilside.

Din profilside i app

Start med at gennemse og evt. rette din profil. Bookerne og dine kunder er afhængig af at oplysningerne her altid er opdaterede.
Især dit mobiltelefonnummer og emailadressen er vigtig.

Hvis du sletter dit mobiltelefonnummer eller emailadressen gør du det besværligt for bookerne at kontakte dig - og du mister muligheden for at logge på VKS.

Hvis der er beskeder du ikke længere ønsker modtage, så slet IKKE dine kontaktoplysninger - ret i stedet dine Beskedpræferencer.

Vigtigt! -Undlad venligst at markere beskeder fra VKS som spam. VKS-servicen forringes for alle brugere hvis du gør dette - fjern i stedet markeringen af email i dine Beskedpræferencer.

Beskedpræferencer

Beskedpræferencer i app

Dine besked­præferencer anvendes når en booker og VKS sender beskeder til dig om vagter.

Du kan modtage beskeder via VKS app, SMS og email - altså tre beskedkanaler.

I dine besked­præferencer fortæller du hvilke kanaler du foretrækker.

Hvis du anvender VKS app behøver du kun at markere denne kanal, SMS og emails er som regel overflødige.

Profilbillede

Når du er på profilsiden, så tryk på profilbilledet for at tilføje et nyt profilbillede.

Upload profilbillede i app

Upload et vellignende foto af dig selv, så bookere og medarbejdere på afdelingen hvor du skal arbejde, kender dit ansigt.

Når din profil er færdig kan du gå til siden med dit overblik.

På denne side får du alle relevante oplysninger - din næste vagt, vagttilbud og vagter der mangler at blive kvitteret.

Overblik

Overblik/dashboard i app

Når du åbner VKS app vises som det første en side med et overblik til dig - også kaldet et dashboard.

Siden viser din næste vagt, vagttilbud du endnu ikke har besvaret, overståede vagter du skal kvittere og en liste med dokumenter..

Listen med dokumenter indeholder informationer som bookerne vil dele med alle vikarer - hold dig orienteret her.

Besvar vagttilbud

Du kan modtage besked om vagttilbud via VKS app, SMS eller email.

Det er indstillingen i dine Beskedpræferencer der bestemmer hvilken type besked du får tilsendt på et vagttilbud.


Besvar vagttilbud i app
VKS app, den nemmeste og mest sikre måde at besvare vagttilbud

Du modtager app-beskeden på din telefon, trykker på beskeden så VKS app åbner vagten - og så trykker du "Ja tak" eller "Nej tak".

Det er alt der skal til - du får med det samme at vide om du har fået vagten eller ej.



Hvis du vælger ikke at benytte VKS app, så kan du:


Besvar vagttilbud via sms
Modtage vagttilbud via SMS

Når du modtager vagttilbud eller -udbud pr sms kan du svare direkte på sms'en. Gør som der står i sms'en. I dit svar skriver du Ja xxxx eller Nej xxxx, hvor xxxx er vagtens nummer der står i sms'en.

Efter du har sendt dit svar vil du med det samme modtage en ny sms der fortæller om du har fået vagten eller ej.

Hvis du eventuelt kommer til at lave en fejl i sms'en du sender - f.eks. skriver et forkert nummer på vagten, vil sms-servicen sende en sms retur til dig der fortæller at dit svar ikke er blevet registreret på vagten.

Hvis du ikke modtager et svar fra sms-servicen inden for 5 minutter er der sket en fejl, og du kan ikke være sikker på at dit tidligere svar er registreret - prøv eventuelt at sende en ny svar-sms.


Eksempel på tilbudsmail
Modtage vagttilbud via email

Når du modtager vagttilbud eller -udbud pr mail skal du svare på tilbuddet ved at klikke på den grønne svar-knap i mailteksten.

Hvis du svarer på mailen på normal vis, vil dit svar blive modtaget af bookerne, men du kan ikke vide hvornår dit svar bliver læst.
Derfor: Benyt den grønne "Svar"-knap.

Ved at benytte den grønne svar-knap i mailen kommer du til en side i VKS-vikar hvor kun den aktuelle vagt bliver vist. Hvis du svarer "Ja tak" herfra, får du det samme kvittering på om du har fået vagten.

OBS!

Hvis du har problemer med at modtage e-mail fra bookerne, så check venligst din spam-folder (eller junk-folder) inden du kontakter en booker.